Fællesskab og sammenhængskraft


                                                                                                                                                       24 01 2018



Efter mer end ti års studier, eksperimenter, levet liv, refleksioner og drømme om et mere meningsfuldt samvær med andre mennesker ved jeg endelig hvilke forudsætninger der skal til for at kunne indgå i et sådan ny tids fællesskab..


Desværre er det også sådan at jeg ikke tror at der er ret mange der er klar til at leve op til de forudsætninger. Men på den anden side. At hvis det er sandt at overgangen ind i vandmandes tidsalder tager 500 år. Så giver det mening, at først må tankerne tænkes, før de kan manifesteres ned i de tungere lag af følelser og fysik.


Kend dig selv er det der skal til. Denne tanke er ikke ny. Det siges at den kommer fra Sokrates og er dermed 2400 år gammel. Men at kende sig selv er en evig tilbagevendende forudsætning i enhver tid.


At kende sig selv betyder at du ved hvem du er indeni. Hvorfor du er her på jorden og hvad din opgave er.. Det betyder at du er din egen indre konge eller dronning. I dag har vi et konstitutionelt monarki her i Danmark og de fleste oplever indre kaos. Dette forhold skal vendes 180 grader. Sådan at du er din egen indre monark. Først der bliver du i stand til at leve med ydre kaos. Og det er at leve i overensstemmelse med Sandheden. For sandheder er at alt altid forandrer sig undtagen din egen indre evige kerne.


Jeg ved jeg ikke er ene om at drømme om et mere meningsfuldt samvær med andre mennesker.. Min egen undersøgelses rejse startede i 2007 hvor jeg første gang besøgte Damanhur, et øko/spirituelt fællesskab i nord Italien. Damnahur holdt et kursus i hvordan og hvilke forudsætninger man efter deres mere end 40 års erfaring skulle have, for at kunne skabe et succes fyldt fællesskab. Siden har jeg selv forsøgt mig udi at skabe nye fællesskaber. Og der er mange andre der har gjort det samme både herhjemme og i udlandet.


Men i mine øjne er disse fællesskaber ikke hvad de kunne være. Og jeg har heller ikke selv kunne være i eller se mig selv i disse eksisterende fællesskaber. Det er som om fortidens tanke gods først må slippes. Når noget nyt skal defineres bliver det på det gamles præmisser, hvilket er meget naturligt. Men det lægger samtidig en begrænsning og fører ofte til at man kigger tilbage i tiden, efter løsninger, gentager disse, i stedet for at se frem. Jeg tænker her på det faktum at de fleste af de nye fællesskaber jeg kender til har defineret regler for hvad det vil sige at indgå netop i deres fællesskab.


Det er ikke anderledes end den frygt kultur i det almindelig samfund. Hvor ydre uro og usikkerhed om fremtiden får folk til at kræve mere tydelige regler og opstramninger i forhold til dem, de fremmede, og os. Og ydre regler hører ikke fremtiden til. Hvis du ved hvem du er behøver du ingen ydre regler. Du vil altid leve i overensstemmelse med din indre sandhed. Og yde dit bedste derfra.


Og den indre sandhed er ikke bare din, den deler du med alle andre. Det er naturlovene der hersker der, ikke menneskeskabte love. Og en af disse natur love er at du er til i din egen ret. Du er et selvstændigt, selvberoende væsen. På vej til at blive et individ. Og samtidig ET med alle andre mennesker. Og i øvrigt alt andet, dyr, planter, klode mv.


Og ydre regler fører til begrænsninger. Du er et skabende væsen. Og så længe du ikke skader andre med dine manifestationer. Så er du fri til at skabe hvad end du drømmer om.


Jeg ved godt at de fleste ikke er der. Men det gør det ikke mindre sandt. Og sandheden er en forudsætning for al virkelig udvikling. På den anden side giver det masser af arbejde for alle dem der arbejder med selvudvikling, thi hi.


Så alt er nøjagtigt som det skal være. Jeg er endelig i fred med mig selv. Og ved hvad jeg gerne vil. Hvad mine værdier er og hvordan jeg vil leve dem. Jeg er i fællesskab med mig selv, nyder mit eget selvskab. Den første og vigtigste forudsætning for at være i et fællesskab med andre.


Tak til dig der har læst med. God vind og god udviklings rejse.


Kærlig hilsen


Jens

Kunsten og nødvendigheden af at dele                                                          18 01 2017


Jeg vil dele mine erfaringer ud i kunsten at dele. Og min påstand er at når du har lært den kunst, så vil du få det lettere med de udfordringer du står i og du vil føle dig mere fri indeni.


Hvad betyder det at dele? Hvilke forudsætninger skal være tilstede i dig selv og hos den du deler med? Hvad kan deles? Hvad er din sandhed?


Først og fremmest bør indstillingen være, både hos dig selv, og den du deler med, at der ikke er noget der skal ”fikses”. Du er absolut helt okay med alt hvad du indeholder. Tit bliver de udfordringer du står i, vist af dem du omgås i det daglige. Din daglige omgangs kreds viser dig, spejler tilbage til dig hvad du selv sender ud. Så hvis du bliver ved med at blive provokeret på et bestemt område i dit liv. En øm tå, der bliver ved med at påkalde dig sin opmærksomhed. En partner du har vanskeligt ved at kommunikere med. Så er det en god ide, at du tager dig af det i dig, som ikke bliver mødt.


Og en af måderne til det er at dele og acceptere alt det der er i dig. Også det du har svært ved at acceptere om dig selv. Dybt i skyggerne, i det du har sværest ved at tale om, ligger din kraft gemt. Og du ved måske engang ikke hvad det er du ikke kan tale om. Du kan have en blokering, et sår, der er begravet så dybt, at det er uden for din bevidsthed. Men det er der. Du er bare ubevidst om det. Og den kraft har evnen til at styre dit liv, indtil du bliver bevidst om det, kan give det lys og kærlighed.


Der er et paradoks i at du ikke skal ”fikses”. Du er nemlig allerede hel. Der er ikke noget galt med dig. Men du holder på en energi, en tanke, en følelse og når du giver slip på den energi, bliver sidegevindsten at dit problem bliver lettet.


Det du selv skal gøre er at tage dig af dig selv. Det kræver at du er villig til at arbejde med dig selv, lave dit hjemmearbejde, finder modet til at kigge på det du har sværest ved. Det at dele er ikke helt ekstrovert at dele hvad som helst med hvem som helst. Det ville være som at kaste perler for svin. Det er dit GULD vi taler om. Så du skal opøve en skelne evne i hvem du deler hvad med. Den du deler med skal kunne lytte til dig uden at dømme dig og uden at ville lave dig om. Så optimalt finder du en der rummer dig ultimativt. Som du ved vil elske dig uanset hvilke handlinger eller ytringer du kommer med. Kan være en terapeut, men en god ven kan have samme funktion.


Dit eget hjemmearbejde vil så bestå i at bearbejde det du har delt. Det kan du gøre på flere måder. Bl.a. ved refleksion, ved at forbinde dig med naturen, ved dans eller ved meditation. Når du sætter dig for at meditere starter du med at have dit tema i din bevidsthed. Efterhånden som du slapper af, giver du slip på dit tema, finder ind i den meditations form du er tryg ved. Om det er at gentage et mantra eller at du forbinder dig med din energi. Metoden er ikke den vigtigste. Men mere det at du kan give helt slip, slappe af helt dybt inde. Eller i dans at danse med dit tema, give slip på tankerne og falde totalt ind i kroppens bevægelser.


Hvis du formår at slappe af på den her beskrevne måde vil du finde at du lige pludselig ser på dit problem eller det du har arbejdet med. Med nye øjne. Der er noget der har givet slip i dig.


Noget af det som oftest volder de største problemer at stå ved og tale om ved sig selv. Er den forskel der er mellem den du er inderst inde og så den du er udenpå. Som er formet af omgivelserne, af dine forældre eller den kultur du er opvokset i. For hvad er sandheden? Du er først og fremmest den du er indeni. Du er ikke dit ydre jeg. Du er ikke det andre siger om dig, eller det du tror de siger om dig. Det der er kunsten er at finde frem til den du er indeni. For det er din sandhed. Men den ligger skjult indtil du aktivt vælger at søge efter skatten.

Så læg mærke til hvilke spejl du får fra dine omgivelser. Og tag dig af det SELV. Du får ikke noget ud af at rende til den ene terapeut eller healer efter den anden, hvis du ikke også laver dit hjemme arbejde. Selvfølgelig kan du få hjælp af at gå til en terapeut eller healer. Du bliver formentlig spejlet på en dybere måde. Men det egentlige arbejde er dit eget. De indsigter du får. Den lettelse af en byrde. Den glæde du mærker indeni bliver resultatet.


I kærlighed til dig og alt hvad du er. Velkommen til det hele.


Jens